Det er ikke altid en dans på roser at være selvstændig. Der er mange ting der kan gå galt således at man fra den ene måned til den anden ingen penge har til at leve for eller at man går helt konkurs, fordi banken ikke vil låne dig flere penge. Det kan være du har haft så travlt med det daglige arbejde at du helt har glemt salget og markedsføringen, og således pludselig står tilbage med alt for lidt i pipelinen til at få det til at løbe rundt. Hvis du har ansatte, så er det ensbetydende med fyringer, hvilket jo aldrig er rart uanset hvad grunden er. Hvis du nogensinde står i en situation hvor du må lukke det hele og i stedet skal på dagpenge (for du har vel i det mindste fundet en billig a-kasse, ikke?), så må du for alt i verden ikke kunne sige at du har glemt at få styr på disse 3 aspekter af din virksomhed:
Markedsføringen
Hvis du er en mindre virksomhed, som måske ikke har plads til at få hjælp til at markedsføre sig fra et af de store bureauer, så er der trods alt stadig muligheder for at få billigere hjælp derude. Det kan være du kender en der laver markedsføring, som måske kan hjælpe dig godt i gang. Det vigtigste er bare at man sørger for at gøre et eller andet, hvis man da gerne vil have kundeleads ind løbende. Hvis man bare håber på at det kommer af sig selv, så tager man i hvert fald fejl. Det kan være noget så simple som at sætte en Adwords kampagne op på de rigtige søgeord, der gør at man kan holde konkursen fra døren!
Salget
Hvis du har fået styr på markedsføringen og der løbende kommer leads ind, så skal du sørge for at have en plan for hvordan du vil håndtere salget. Det nytter ikke noget konstant at misse en opringning, fordi du er midt i noget andet. Når folk ringer til dig, er det vigtigt at du er der til at besvare opkaldet. I hvert fald hvis du gerne vil have flere salg. Hvis du selv udfører meget af det faglige arbejde (hvilket du ikke burde på længere sigt, men mere om det i et andet indlæg), så sørg for at have din telefon så tæt på dig som muligt og altid vær forberedt på at der skal sælges når den ringer.
Regnskabet
Regnskabet hos mange små virksomheder bliver ofte forsømt, fordi det egentlig ikke er et krav for langt de fleste. Det er ikke altid den bedste idé, da det kan blive svært at følge med i hvordan økonomien ser ud. Hvis du ikke selv synes du kan overskue at holde et regnskab, så kan du finde god og billig hjælp mange forskellige steder online. Hvad enten det er en decideret online bogholder, eller et regnskabsprogram som dinero, eller bare dig selv så gør dig selv den tjeneste at holde et regnskab, det giver bare det bedste overblik over din forretnings økonomi!